Offentliggjort på Berlingske Tidende pr. 16-11-2003

Yrsas hus: En forbilledlig ejendom

Hvem var Yrsa?

Ved Dybbølsbro Station, mellem Ingerslevsgade og Dybbølsgade, ligger en karakterfuld ejendom med en smuk, fyrtårnslignende front, hvorpå der står det fantasiæggende navn YRSA RO.

»Man forestiller sig bygherrens trivelige kone, der manede til ro, når mester kom hjem og fik filttøflerne på,« skriver Kristian Hvidt i sin gode bog, »Pynt på gesimsen«, hvori han også udbreder sig om skikken med at give bogligkarréer navne. Den florerede specielt fra omkring 1900 til 1908 og appellerede formentlig til folks honnette ambitioner.

Fra gammel tid har man kendt til skikken af give sin ejendom et navn - for eksempel hedder alle herregårde noget - og da der nu blev overkapacitet af lejligheder i København, kunne bygherrerne måske, mener Hvidt, lokke lejere til med et imposant navn, man kunne slynge om sig med, når nogen spurgte, hvor man boede.

Men at svare »jeg bor i Yrsa Ro« - har det nogensinde givet pote?

Så hellere henvise til det art déco-inspirerede tårn, der virkelig får ejendommen til at skille sig ud, når man kommer kørende med bil/cykel eller tog langs Ingerslevsgade til rundkørslen, som sjovt nok kaldes Yrsa Plads.

Ejendommen i fem etager er tegnet af arkitekt J.P. Rasmussen og opført i 1907-08.

Den indgår i en større karrébebyggelse på i alt 12, der strækker sig fra Dybbølsbro til Enghavevej. De blev bygget der på opfyldt terræn som et resultat af opførelsen af den ny hovedbanegård og flytningen af jernbanen fra det terræn, hvor Sønder Boulevard ligger i dag.

Bygherren var malermester Holger Hansen, en stor grundejer i kvarteret, men han var åbenbart ikke tilfreds med de første arkitekttegninger, han modtog i 1905 og som var i ren jugendstil (også kaldet art nouveau), for året efter afleveredes et nyt sæt tegninger, nu med detaljer i art deco-stil.

»Det viser,« hedder det i bydelsatlasset for Vesterbro, »at de internationale strømninger slog hurtigt igennem i Danmark«.

Nogle af byggeriets oprindelige karakteristika er forsvundet i mellemtiden. Det gælder bl.a. altaner og karnappartiet over Ingerslevsgade 106, men det, der især adskilte Yrsa Ro og de andre karréer, som danner en rød mur mod jernbaneterrænet, er gårdrummene.

Vesterbros ældre bebyggelse var kendt for at være præget af dybe karréer med mange mellemgårde og baggårde og smalle gader med ringe udsigt til himlen, men her planerede man store, grønne gårdrum i midten.

»Urentabelt« sagde de fleste, men Borgerrepræsentationen kaldte bebyggelsen »forbilledlig«, og den blev også et forbillede, idet den bidrog til at bane vejen for en rimeligere udformning af boligkarréer i almindelighed.

Karréen Yrsa Ro ejes af fire foreninger, hvoraf den ene, AB Dybbølsbro, har 30 lejligheder. Lejlighedernes størrelser er her på 87 kvm for de mindste, mens de største er på 145 kvm. Det er femværelses hjørnelejligheder indrettet med stort køkken, pigekammer og herreværelse.

Foran trappetårnet, som ender i en udsigtsbalkon, har man placeret en »spisebod« med speciale i flæskesteg, og den er ikke så køn, at det gør noget. Og bagved i stueetagen ligger Cafe Yrsa, hvis ejer, Dennis Pedersen, er formand for AB Dybbølsbro.

Han ved ikke, hvorfor ejendommen hedder Yrsa Ro, men han tror ikke på den med bygherrens kone.

Vi er snarere ovre i den nordiske mytologi, siger han, og henviser til sagnkongen Rolf Krake, hvis mor - som også var hans søster! - hed Yrsa.

Stadigvæk er det pudsigt, at man har kombineret så frodigt et kvindenavn med den elegante, sofistikerede stil, art déco.